Naturlige planteolier som skønhedsmidler


Planteolier som skønhedsmidler



Generelt forbinder man olier med noget, der genopbygger og reducerer alderstegn, samt forfiner hudens struktur.  Få er dog klar over, at olier kan på magisk vis normalisere hudens ”olieproduktion", hvilket gør, at oliens kraftfulde egenskaber er fortrinlige og virksomme til fedtet og kombinationshud, samt et godt antiage produkt. Nedenfor får du et lille indblik i oliernes fortrinlige egenskaber.

planteolier


Moringa

Moringa olie er fremragende til behandling af bumser, hudorme og ar, samt er egnet til genoprettelse af hudens naturlige struktur.

Moringa olie er produceret ved formaling af Moringa frø, som består af op til ca. 40 % olie. Olien er koldpresset, dermed bevarer den sine væsentlige egenskaber såsom farve og konsistens. Moringa oliens effektive og helbredende kræfter var allerede kendt i ældre kulturer i Indien og Ægypten så tidligt som 2000 f.Kr.

Især dens antibakterielle og anti-inflammatoriske virkning kan forklare den stigende efterspørgsel efter Moringa. I kosmetikindustrien, især med produkter af høj kvalitet, efterspørges Moringa olie i stigende grad. Forskningen viser også, at Moringa olie har fremragende anti-aging egenskaber som følge af de mange antioxidanter, som findes i olien. Moringa olie er også meget værdsat i den Ayurvediske medicin.

Moringa olie er rig på: Palmitoleinsyre, oliesyre, linoliesyre, samt vitamin A, B, B1, B2, B3, C, D, E, K & P.

Monoi


Denne "hellige olie af polynesiere" har sine rødder tilbage til de indfødte polynesiere i New Zealand.  James Cook, den tidlige europæiske opdagelsesrejsende, bemærkede, at Monoi Olie blev brugt af Maori folk til medicinske formål, skønhedsrutiner og religiøse ritualer. Fremstillet i Fransk Polynesien - Tahiti - er Monoi Olie udvundet af kokosnødder og udblødte Tiare blomster.

Monoi Olie er fugtgivende, og hjælper med at bevare din solbrændthed. På grund af oliens fugtgivende egenskaber, holder den huden hydrateret og den tørrer ikke ud, når den udsættes for sollys.

Tamanu


Tamanu olie virker ekstremt beroligende og er fantastisk ved hudirritationer, herunder solskoldning, udslæt, eksem, og inflammation. Nogle af forbindelserne i denne potente olie har vist sig at bidrage til at genoprette og regenerere hudens væv.

Tamanu fremmer nyt væv, mindsker ar, strækmærker og solforbrændinger samt bekæmper inflammationer, psoriasis og svamp. Oliens mange anti-inflammatoriske og antibiotiske egenskaber har en fantastisk evne til at bekæmpe akne.

Jojoba


Jojoba føles og ligner en olie, men er teknisk set en flydende voks ester fremstillet af pressede jojobafrø.  Jojobaoliens sammensætning minder om vores egen sebum, hvorfor den absorberes hurtigt af huden og virker som let fugtighedscreme og trænger dybt ind i huden. Hvis du kæmper med fedtet hud, vælg jojoba, fordi det vil opløse overskydende talg og lade porerne få luft.

Jojobaolien fugter, blødgør og nærer huden. Den reducerer rynker, lysner og hjælper med at helbrede ar og opløser tilstoppede porer. Jojoba plejer alle hårtyper og afhjælper også skælproblemer. Olien kan anvendes til at fjerne make up og passer til alle hudtyper. Olien absorberes let af huden. 

Jojoba har antioxidant og anti-inflammatoriske egenskaber. Fungerer godt sammen med andre produkter, du kan roligt tilsætte et par dråber jojobaolie til dine hudplejeprodukter.
 

Argan


Arganolie er 100% naturligt, koldpresset olie og er kendt som det "flydende guld fra Marokko". Den indeholder essentielle fedtsyrer, som kroppen ikke kan producere og er fabelagtig rig på antioxidanter så som Vitamin-E (tocopherol). Olien har fortræffelige healende og fugtgivende egenskaber, og hjælper med at minimere strækmærker, ar, rynker og de fine linjer. Argan oile styrker tørt og beskadiget hår, som igen får et nyt sundt, blødt og skinnende glans.

Forskningen viser, at regelmæssig anvendelse af arganolie genopretter hudens vandlipid lag og øger iltningen samt hudceller får tilført masse af aktive næringsstoffer, som let absorberes.
 

Hybenkerne


Hybenkerneolie, også kaldet hybenolie, forbedrer hudens fugtighedsniveau og hjælper med celleregenerering. Olien er blevet anvendt af de gamle egyptere, mayaer og indfødte amerikanere på grund af alle dens helbredende egenskaber. Magien ligger nemlig i ingredienserne. Med Vitamin-A og C samt lycopen og Omega 6 og 9 reparerer hybenkerneolie hudens overflade og gendanner elasticiteten.

Ren hybenkerneolie kan endda anvendes som en mild, sød duft på huden. Olien er ikke-fedtende og absorberes nemt af huden. Hybenkerneolie er en god førstehjælpsolie, som er meget effektiv ved ar og virker forebyggende ved forbrændinger. Bruges på ren/tør hud.  Hybenkerneolie fugtgivende egenskaber giver nyt liv til din hud.